| Jesus
var et menneske, men han var på
mange måder et usædvanligt menneske. Han
udførte mange mirakler: Gjorde blinde seende,
fik lamme til at gå, helbredte alle slags sygdomme,
uddrev onde ånder og gjorde døde mennesker
levende igen. Men endnu mere bemærkelsesværdigt
var det, at han gik rundt og sagde til mennesker, at
deres synd (det, der skiller os fra Gud) var tilgivet.
Kun Gud kan tilgive den skyld. Den Gud, som har skabt
verden og som opretholder de fysiske love og giver alt
levende liv.
Jesus sagde om sig selv, at han var Guds søn.
At han og Faderen var ét.
Jesus stiller faktisk sine disciple dette spørgsmål:
”hvem tror I jeg er?”
Simon Peter svarede: ”Du er Kristus, den levende
Guds Søn!”
”Lykkelig er du, Simon, Jonas' søn,”
sagde Jesus, ”for det har mennesker ikke sagt
dig; det er min Far i Himlen, som har åbenbaret
det for dig!”1
Han beviste denne provokerende påstand på
den mest overbevisende måde overhovedet, nemlig
ved at genopstå fra døden. Gud havde igennem
historien lært menneskene, at skyld kunne tilgives
ved at bringe ofre til Gud. Man kunne f.eks. ofre et
lam til Gud og derigennem opnå tilgivelse. Men
kun ét offer var stort nok til at betale for
al menneskehedens skyld. Dette offer var Jesus Kristus,
Guds søn. Gud bragte dette offer og Jesus lod
sig ofre.
Men lod Gud virkelig Jesus genopstå fra de døde?
Efter Jesus død var Paulus en af de første
kristnes ivrigste fjender, men han blev omvendt da han
mødte den genopståede Jesus. Paulus skriver
således til menigheden i Korint:
Jeg overleverede jer nemlig først og fremmest,
hvad jeg også selv har modtaget: at Kristus døde
for vore synder efter Skrifterne, at han blev begravet,
at han opstod på den tredje dag efter Skrifterne,
og at han blev set af Kefas og dernæst af de tolv.
Dernæst blev han set af over fem hundrede brødre
på én gang, de fleste af dem er endnu i
live, men nogle er sovet hen. Dernæst blev
han set af Jakob, siden af alle apostlene. Men sidst
af alle blev han også set af et misfoster som
mig; for jeg er den ringeste af apostlene, ikke værdig
til at kaldes apostel, fordi jeg har forfulgt Guds kirke.
Men af Guds nåde er jeg, hvad jeg er, og hans
nåde imod mig har ikke været forgæves;
jeg har arbejdet mere end nogen af dem, det vil sige
ikke jeg, men Guds nåde, som har været med
mig. Men hvad enten det nu er mig eller de andre: Sådan
prædiker vi, og sådan kom I til tro.2
- Hvem er så denne Gud, og hvad er det han vil
have vi skal gøre?
Efter sin omvendelse rejste Paulus rundt i Middelhavsområdet
og fortalte om Jesus. I Athen sagde han bl.a. følgende:
”Han er den Gud, der skabte jorden og alt,
hvad der er på den. Det er ham, der er Herre både
over Himmel og jord. Derfor bor han ikke i templer,
lavet af mennesker. Han trænger ikke til noget,
som menneskehænder kan gøre for ham. Han
alene giver liv og ånde til alt og alle. Han lod
alle racer nedstamme fra det samme menneske og spredte
folkene ud over hele jorden. Det er ham, der på
forhånd fastsatte folkenes levetid og deres landes
størrelser, for at de skulle søge Gud
og famle sig frem til ham; for han er ikke langt borte
fra en eneste af os. I ham lever, handler og eksisterer
vi, ligesom en af jeres egne digtere har sagt: 'Af hans
slægt er vi.' Hvis det er sandt, skal vi ikke
tænke på Gud som et billede i guld, sølv
eller sten, der er skabt ved menneskers kunst og dygtighed.
Gud har indtil nu båret over med folks uvidenhed
på dette punkt, men nu befaler han alle mennesker,
at de skal vende om. For han har fastsat en dag, da
han vil dømme hele verden med retfærdighed
ved den mand, som han har udvalgt dertil. Og han har
gjort det klart for os alle ved at lade ham opstå
fra de døde.”3
Den Gud Jesus viser os er altså den Gud, som
har skabt verden og som opretholder de fysiske love
og giver alt levende liv. Jesus skal en dag dømme
verden. For at undgå denne dom skal vi omvende
os.
Men hvad betyder det så at omvende sig?
Jesus forklarer det således:
”For så højt elskede Gud verden,
at han sendte sin eneste Søn, for at den, der
tror på ham, ikke skal gå fortabt, men have
evigt liv. Gud sendte nemlig ikke sin Søn til
verden for at dømme verden, men for at frelse
den.
Den, der tror på ham, skal aldrig dømmes.
Men den vantro er allerede dømt, i og med at
han nægter at tro på Guds eneste Søn.
Dommen består nemlig deri, at lyset fra Himlen
er kommet til verden, men menneskene foretrak mørket
frem for lyset, fordi deres handlinger var onde. Onde
mennesker hader lyset og undgår det; de ønsker
nemlig ikke, at det onde skal blive afsløret.
Men et sandt og ærligt menneske kommer frem i
lyset for at vise, at han handler efter Guds vilje!”4
Vi må altså tro på at Jesus er Guds
søn. Vi må handle efter Guds vilje.
Hvordan får vi mere at vide? Hvordan finder vi
ud af hvad der er Guds vilje?
Ved at læse om eller lytte til hvad der er skrevet
om ham i Bibelen.
---
”Faderen elsker Sønnen og har givet
ham sin myndighed. Enhver, der tror på Guds Søn,
har evigt liv; men den, der ikke tror og adlyder ham,
vil aldrig se livet, men Guds vrede er over ham.”5
---
Citaterne er fra Bibelen på hverdagsdansk,
der er lidt nemmere at læse end den officielle
udgave. Kontrollér dem i din egen bibel, eller
på nettet. Under Links kan du finde henvisninger
til de forskellige udgaver af bibelen.
1) Mattæusevangeliet, kapitel
16 vers 15-17.
2) 1. Korintherbrev, kapitel 15 vers 3-11.
3) Apostlenes gerninger, kapitel 17 vers 24-31.
4) Johannesevangeliet, Kapitel 3 vers 16-21.
5) Johannesevangeliet, Kapitel 3 vers 35-36. |
